Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik for Eltang Skole og Børnehave      

Baggrund 

Eltang Skole og Børnehave vil gerne være medvirkende til og samarbejde med hjemmene om at sikre eleverne sunde mad- og måltidsvaner. Mange børn og unge spiser for meget sukker og fedt og for lidt frugt og grønt og risikerer derved allerede i en ung alder at pådrage sig livsstilssygdomme som for eksempel overvægt, diabetes-2 (gammelmands-sukkersyge) og for lidt kalk i knoglerne.

Mad- og måltidspolitikken skal ikke ses som et isoleret redskab, men indgår sammen med andre motions- og trivselsaktiviteter, som skal fremme børnenes fysiske, psykiske og sociale sundhed og velvære. Her kan blandt andet nævnes motionsdag, legepatrulje og brug af skolernes grønne omgivelser.

Overordnede mål

  • At skabe sunde kostvaner hos børn og unge i skolen med henblik på fremme af sundhed og velvære
  • At fremme elevernes koncentration og energi med henblik på øget udbytte af undervisningen
  • At forebygge kostrelaterede sygdomme på længere sigt.

 

Delmål

  • At skabe rammer, der inviterer til, at eleverne får spist deres mad
  • At skolen arbejder bevidst på en fælles forståelse af sund/usund mad blandt elever, lærere og forældre
  • At skolens mad- og måltidspolitik løbende evalueres og udvikles.

 

Hvordan opnås målene?

  • Eleverne møder udhvilede og har fået en god start på dagen med morgenmad, inden de møder i skolen.
  • Eleverne har en sund og ernæringsrigtig madpakke med og gerne frugt, grønt eller en lille madpakke til 10-frikvarteret.
  • Der er køleskabe til rådighed på skolen
  • Som supplement til madpakken kan Skoleboden tilbyde ernæringsrigtige varer
  • Eleverne kan tilmelde sig mælkeordning.
  • Eleverne har adgang til frisk, koldt drikkevand.
  • Eleverne spiser ikke slik, kage og sodavand til hverdage. I forbindelse med fødselsdage og andre mærkedage kan der afviges herfra.
  • Klasserne skal have den fornødne tid og ro til at gøre sig ”spiseklare” (tørre borde af, vaske hænder) og spise i fællesskab. Eleverne spiser deres frokost i klassen sammen med en lærer.
  • Klasserne arbejder med emner, der er relevante for sundhedsforståelse, hvor det naturligt indgår, eksempelvis - men ikke udelukkende - i hjemkundskab og P-fag.
  • Lærerne går forrest og viser et godt eksempel.
  • Lærergruppen diskuterer, hvordan man får spisestunder til at forløbe så roligt og hyggeligt som muligt.