Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Eltang SFO og børnehave

Adresse      Eltangvej 71 6000 Kolding

Mail           eltangsfo@gmail.dk  -  eltangbhv@gmail.com

Tlf.             24 77 77 91

 

Bestyrelse                    

Skolebestyrelsen er en gældende for både børnehave, SFO og skole. Bestyrelsen består af tre forældrerepræsentanter fra børnehaven, tre fra skolen, TR for lærerne, TR for pædagogerne, samt viceskoleleder, pædagogfaglige leder og skolelederen.

Forældreråd                      

Forældrerådet bliver valgt for et år ad gangen og har udtaleret i forhold til emner, der tages op i bestyrelsen. Forældrerådet består af 3 medlemmer, der har børn i børnehaven.

Skolelederen                 

Skole lederen har det overordnede ansvar for Eltang skole og Børnehave.

Daglig ledelse                

Den pædagogfaglige leder har ansvar for det daglige pædagogiske og administrative ansvar for institutionen

 

SFO og Børnehave         

Vi åbner kl. 6.30. Der er morgenpasning i børnehavens lokaler for de tilmeldte børn. Vi tilbyder morgenmad, der er stille aktiviteter såsom spil, bøger, kreative aktiviteter og digitale medier. Vi sender skolebørnene i skole kl. 7.45. SFO starter, når skolen slutter. I kommende skoleår betyder det, at vi åbner kl. 13 mandag til onsdag, torsdag kl 15 og fredag kl 13.

Vi lukker i både børnehave og SFO kl. 17 mandag til torsdag, fredag lukker vi kl. 16.00.

 

Værdier

  • Åbenhed, ligeværdighed
  • Tillid, fællesskab
  • Livsduelighed, dannelse

 

Forældresamarbejde      

På Eltang skole og børnehave prioriterer vi et tæt forældresamarbejde. Vi er fagligt ambitiøse omkring vidensdeling mellem skole og SFO. De ansattes forældresamarbejde er kendetegnet ved, at det er muligt med en jævnlig, uformel samtale i forbindelse med hente/bringe situationen. Det supplere det formellem forældresamarbejde, der består af forældremøder, fyraftensmøder, skole-hjem samtaler.

 

Forældremøder             

Der bliver afholdt forældremøde i børnehaven i september. Klasseteamet holder forældremøde i løbet af efteråret. På møderne er der valg til forældreråd og bestyrelse. Forældrerådet orienterer om deres initiativer omkring gruppens fællesskab. På møderne fremlægger personalet arbejdet omkring læreplaner og fortæller om, hvad der sker i årets løb, der er mulighed for dialog omkring aktuelle emner.

 

Fakta

I Eltang tilbyder vores børnehave pasning til barnet 3-6 år. SFO er et tilbud til børn i 0. – 3. klasse. I 4. – 6. klasse tilbydes børnene deltagelse i vores klub.

 

Vores børnehave består af to basis lokaler, der er garderobe og egen indgang, samt toilet og pusleplads i direkte forbindelse med stuerne. Ude for døren har vi vores egen legeplads. Vi er begejstret for de gode udefaciliteter, som vi deler med skolen og benytter gerne området bag ved skolen, samt skolegården. Ligeså benytter børnehaven de indendørs fællesarealer fx skolekøkken, bibliotek mm.

 

Vores SFO består af et basislokale, der ud over inddrages klasselokaler på indskolingsgangen, så snart det ringer ud fra skole. Vi har i kommende skoleår arbejde fokuseret på en ny struktur, da den nye skolereform muliggøre gode timer med spændende fritidsaktiviteter i SFO (se kalender, SFO).

 

Frugtordning                

Der tilbydes morgenmad og eftermiddagsmad i børnehave og SFO. Det er en forældrestyret frugtordning. Der en betaling på 50 kr. i måneden. I samarbejde med en forældrerepræsentant bestilles og serveres maden for børnene i børnehave og SFO.

 

Mål- og indholdsbeskrivelse

Som SFO i Kolding kommune følger vi folkeskolereformen. I børnehave og SFO arbejde vi de 6 nye læreplanstemaer, hver måned inddrages et tema og danner ramme for de pædagogiske overvejelser for månedens arbejde med fællesskab, pædagogik og æstetik. Der er fast evaluering på dagordenen til teammøderne.

 

Aktivitetsopdelt

Vores lokaler er indrettet med områder til bestemte aktiviteter.

I børnehaven er vores stuer indrettet med

  • Legeområde med dukkekrog, spil, forskellige klodser og lego. Der er indrette bil hjørne med tæpper og bane, en sofa til afslapning og højt læsning.
  • Vi har krea aktiviteter i et område på stuen.
  • Vi har et lille køkken, der anvendes til bagning og hverdagens aktiviteter omkring maden.
  • Ud over, at vi benytter de gode muligheder i vores fælles udeareal, så har vi vores egen legeplads i børnehaven. Her er vi indrettet med legehuse, klatre mulighed, udendørs puderum, gynger og sand, samt rig mulighed for at lege i små kroge eller køre på cykel og moon car.

 

I SFO er vores basislokale indrette med

  • Vi har et spillebord til brætspil mm.
  • Legeområde med dukker, lego og lign.
  • Vi har krea aktiviteter og frit tilgængelige materialer i form af pap, tegneting, limstifter. En ugedag og ad hoc åbner vi for større krea aktiviteter i det tilstødende klasselokale, hvor SFO’en krea ting er placeret i skabe.
  • Vi har indendørs lege med vores grande-bygge klodser i et af de øvrige lokaler. Her inviteres til at bygge hule, der leges på kryds og tværs. Vi har et bordtennisbord, samt fodboldbord.
  • I det sidste klasselokale har vi spille-bule, når den åbner i vinter halvåret. Her finder alderssvarende og udvalgte spil til IPad.
  • Vi bor i fantastiske omgivelser. Vi har et udeområde, der rummer boldbane, bålplads, rig mulighed for hulebyggeri, legehuse og diverse klatrestativer.

 

Identitet & venskaber

At trives i sin Skole, SFO og Børnehave er forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er vigtige. Når børn trives i fællesskabet har de mulighed for at udfolde nye sider af sig selv i de inkluderende fællesskaber. Den positive selvforståelse er en god forudsætning for at barnets udvikler sig med trivsel og læring. Barnets udvikling understøttes i med nærværende voksne.

 

Dette kommer til udtryk ved:

  • At vi anerkender børnenes initiativ og giver positiv respons
  • At vi i hverdagen støtter hvert barn til legerelationer
  • De voksne er deltagende aktører i støtte og etablering af relationer
  • De voksne arbejder omkring alle børn i gruppen og har fokus på det enkelte barns trivsel
  • Vi glæder os over forældres opbakning til legerelationer – til alle børn, så det styrker det gode fællesskab, hvor alle har sin egen plads

 

Leg & Mestring

Leg er børns måde at udtrykke og udvikle sig på. Legen er afgørende for børns oplevelse af at mestre livet. Børnene udvikler identitet i legens fantasifulde og kreative udfoldelse. Vi ser, at børnene udvikler centrale færdigheder som sprog, empati, konfliktløsning, samarbejde, gode vaner og ledelse. Vi planlægger aktiviteter, så der er passende balance mellem voksendeltagende lege, aktiviteter og børnenes muligheder for selv at organisere leg og aktiviteter, så de udvikler legekompetencer.

 

Dette kommer til udtryk ved:

  • Vi arbejder ud fra et årshjul. Her indgår traditioner fx Bag for en sag, filmfestival, samarbejde med kirken omkring vores julegudstjeneste eller fodboldturnering med øvrige børnehaver/SFO’er
  • Der udarbejdes månedsplan ud fra hvert læreplanstema. Hvert tema får aktuelle mål og handleplan tilføjet, dette hænger synligt i SFO og børnehave.
  • Det pædagogiske analysearbejde er en fast del af hvert teammøde